100 år med oplysning til folket

Danmarks første op­lys­nings­for­bund AOF fylder rundt. Det flotte jubilæum fejrer vi med aktiviteter og indsatser i løbet af hele 2024. Her på siden kan du læse mere om AOF's historie, om den fremtid vi kigger ind i, og hvilke aktiviteter der er planlagt for at markere de 100 år med oplysning til folket. Med folkeoplysende aktiviteter i form af aftenskole og voksen- og ef­ter­ud­dan­nel­se har AOF siden 1924 haft til formål at sprede viden og forståelse om vores samfund og kultur ved at gøre danskerne til aktive medborgere. Hver uge bliver tusindvis af danskere på vores aftenskoler klogere på alt fra fransk sprog og syning til yoga og vegansk madlavning. Samtidig modtager mange andre voksne undervisning i almene kompetencer hos AOF, så de fx kan lære at læse, regne og bruge IT i deres hverdag.

Tidslinje: Kom med på en historisk rejse fra 1924 til i dag

Tidslinje: Kom med på en historisk rejse fra 1924 til i dag

Det er 100 år siden, at Arbejdernes Oplysningsforbund blev stiftet. Men hvem var initiativtagerne bag, hvad var formålet og hvilke særlige begivenheder er sket undervejs? Vi tager dig med på en 100-års tidsrejse gennem historien, som har ledt op til folkeoplysningen, som vi kender den i dag.

Gå ombord i historien

AOF har leveret en lang række resultater de sidste 100 år:

  • AOF har uddannet millioner af mennesker i Danmark.
  • AOF har bidraget til at forbedre den danske befolknings ud­dan­nel­ses­ni­veau.
  • AOF har hjulpet mennesker med at finde arbejde.
  • AOF har hjulpet mennesker med at blive selvstændige.
  • AOF har hjulpet mennesker med at engagere sig i lokalsamfundet.
Fejring af AOF i 2024

Fejring af AOF i 2024

Danmarks første oplysningsforbund AOF fylder rundt. Det flotte jubilæum fejrer vi med aktiviteter og indsatser i løbet af 2024. Det indebærer bl.a. en jubilæumsreception, en sangmaraton med sange fra Arbejdersangbogen og en permanent lydinstallation på Arbejdermuseet.

Læs om aktiviteterne her

Arkivfotos: Skive Byarkiv